Et digt af få ord

Ydmygheden er inderlig

den måler sig ikke med før
Tårernes blanke smerte
længes ikke som sjælens dør
Min kærlighed til Den Tilgivende
kan digtet aldrig bemestre

Pennen der skriver disse ord

bliver aldrig træt men tom

Bønnerne der vokser

gør tungen mere from

Min kærlighed til Den Tålmodige

kan digtet aldrig forklare

Haven der længes efter

smukke drømme kan ej forstå

Et buk er langtfra mange

tiden kan ingen nå

Min kærlighed til Skaberen

kan digtet aldrig beherske

(M)